Teamcoaching og procesfacilitering
Coaching er en samtalebaseret lære- og omsorgsproces, hvor vi gennem personligt nærvær viser, at vi vil noget med hinanden – at det er betydningsfuldt at indgå i lige netop denne relation på det tidspunkt. Med andre ord: ” Vi må tage hinanden alvorligt”.
Teamcoaching kan omhandle mange forskellige emner, perspektiver og relationer. Det er jer som team som sætter rammen for hvad forløbet skal indeholde, og hvad der er vigtigt for jer at vi skal “komme omkring”.
Emnerne er mange men teamcoaching kan blandt andet handle om:
- Samarbejde
- Trivsel
- Tilknytning og rekruttering
- Forandringsprocesser
- Fusioner
- Kompleksiteten i kerneopgaven
- Ledelsesværdier
- Frigørelse fra gamle ledelsesdogmer
Vi faciliterer teamcoaching ud fra en systemisk tænkning, og vil derfor have sprogets betydning og brugen af narrativer i fokus.
Vi er optaget af at virksomheder og organisationer drives på en sund måde, for både ledere og medarbejdere. At ingen kan lykkes alene, og at vi alle er en del af et dynamisk samspil.
Vi faciliterer gerne både store og små processer i længere og kortere perioder. Vores måde at facilitere på er med en god blanding af teori (hvad findes der på området som kan være relevant), at alle stemmer bliver hørt, at overholde og håndhæve rammen og kontrakten, aktiv lytning, metaperspektiv og praktiske øvelser.
Vi kommer til jer og sammen skaber vi rum for både teamcoaching og facilitering af processer, mødeaktivitet eller noget 3.